Instrukt?r: Brad Silberling  Medvirkende: Meg Ryan, Nicolas Cage, Dennis Franz, André Braugher

Der er næsten ingen der aner at de eksisterer, dvs. man kan ikke tro det, men de findes virkelig: Engle. Usigtbar for mennesker, gør de deres tjeneste på jorden. Også i Los Angeles. Efter at de har samlet sig til solopgang på stranden ved Malibu, begynder de deres arbejde. Ved siden af at spende trøst, har englene en meget vigtig opgave, de skal "hente" de døende og følge dem på deres sidste rejse. Så også dennne dag skal engel Seth (Nicolas Cage) klare en "routineopgave", for han skal "hente" en syg hjertepatient fra sygehuset. Alt ser ud til at forløbe normalt. Lægen Maggie (Meg Ryan) kæmper en hård fortvivlet kamp for at redde patientens liv, men denne bliver nødt til at følge med engelen. Men denne gang er det noget anderledes end ellers. Seth falder for den skønne læge Maggie og det selvom engle ikke har nogen fornemmelse for følelser, hverken sult eller smerte. Han falder for Maggies måde, hun sætter sig ind for hendes patienter på. Seth er så fascineret i denne kvinde, at han gør sig synlig (meget unormalt for en engel) overfor hende. Fra første øjeblik forelsker Maggie sig i denne komisk og utilnærmelig virkende person, for hun ved jo ikke, at det her handler sig om en engel. Igennem den før omtalte følelsesløse Seth, kann der ikke opstå nogen form for ægte kærlighed mellem de to. Først et bekendtskab med patienten Messinger (Dennis Franz) ser ud til at bringe en udvej. Messinger er nemlig en ex-engel, der opgav alt pga. sin kærlighed til en kvinde, han styrtede sig fra et højhus og blev dermed til et menneske. Han er nu ingen engel mere, men bare et normalt menneske med alle dens ulemper, men med de fordele til frit til at vælge og have følelser. Seth vil følge dette eksempel...

Hvem der også kun har lidt til overs overfor romantiske film, skulle se City og Angels. I begyndelsen var jeg lidt skeptisk, men så overbeviste filmen mig. I herlige stimningsfulde billeder viser filmen kærligheden mellem lægen Maggie og engelen Seth. Det er vildt romantisk, når engelene mødes på stranden og venter på solopgangen, eller når Seth og Maggie i romantiske skønne omgivelser kommer hinanden nærmere. Regisseuren har mesteret denne farlige linedans mellem romantik og kitsch med bravour. Altså handlingsmæssigt giver denne film ikke meget : Engel forelsker sig i en kvinde, det var det. Udtalensen fra Nicolas Cage, at man sagtens kunne se denne film uden tone, understreger denne kendsgerning. Dette er ikke ment negativt, for som man forventer, bliver den følelsesmæssige aspekt betonet og sat i scene, istedet for kun at fortælle en eller anden spændende historie. Meg Ryan overbeviser i sin rolle, men det er jo ikke underligt, for hun er som skabt til sådanne roller eks. (?Sleeples in Seattle?.) Men også Nicolas Cage ved hvordan det skal gøres. Det havde man måske ikke forventet, da man jo før kun har set ham i Actionfilm, ? Con Air, The Rock? mm. En del skuespillere ville nok være glad for, hvis de bare havde halvdelen af Cages mangfoldighed. Hvad jeg synes best om filmen og fik den til at hæve sig over fem-stjerne trinnet var : ...Slutningen. Hvad man ellers kender fra typiske romantiske film, hvor alt ondt bliver opløst og man får en typisk Hollywood-Kitsch-Happy end, får man her lige det modsatte. Slutningen er rigtig sørgelig og trykker på tårekanalen. Man bliver med ét slag smidt ud af den romantiske scene. Endelig ikke en uægte ´alt bliver godt´ Happy-end. Bravo.
Kort sagt: en meget flot fortalt, i herlige billeder, romantisk film, der virkelig distancerer sig fra de ellers typiske romantik-kitsch filme. (j.k.)